Foråret er over os og sommertemperaturerne begynder at vise sig. Vinterkulden er væk, og snart skal de lange ærmer skiftes ud med korte. Uanset om den kommende fest skal holdes indenfor eller udenfor, så skal kolde drinks, lækker mad og underholdning på menuen. Fester kan holdes på mange forskellige måder, og det vigtigste er, at du tænker dig selv og dine gæster ind i alt planlægning. Hvis du gør det, skal du nok få stablet en succesfuld fest på benene.

Mad

Uden mad og drikke duer helten ikke. Sådan er det, og sådan har det altid været. Mad er specielt vigtigt til en fest, hvis man indtager masser af procenter. Men hvad skal menuen så lige stå på? Alt efter hvilken fest du holder, er der fordele og ulemper at sætte på menuen. Hvis du gerne vil have en aktiv fest, hvor der skal ske en masse, bør du ikke arrangere en syvretters menu. På den måde sørger du for, at gæsterne er nødsaget til at sidde ned i lang tid. Til en sådan fest kan tapas eller buffet være idéelle. Er festen lidt finere og skal gæster ikke rende frem og tilbage hele tiden, er forskellige portionsanretninger nok den bedste løsning. Hvis I bliver mange til festen, er det måske også en ide at købe sig fra madlavningen. Hvis du selv vil stå for den, kommer du hurtigt til at gemme dig ude i køkkenet og ikke være en del af festen, hvis du skal mætte 50 sultne gæster. Er det omvendt en mere intim fest med få gæster, kan du lave en personlig menu og sagtens selv stå for madlavningen. Det kan alligevel være en idé, at leje nogen til at servere og stå i køkkenet under selve festen. På den måde får du selv lov til at være en del af den fest, som du jo arrangerer.

De våde varer

Det varme vejr kalder på kolde drinks. Sveden pibler af os, og det er hverken kaffe eller the vi tørster efter. De fleste drikkevarer kan køles ned i køleskabet, men så snart de tages ud, bliver de hurtigt lunkne og knapt så lækre. Derfor er isterninger et must til festen. Hos istilfest.dk kan du købe isterninger i kilovis og i forskellige afskygninger og former. Her kan man blandt andet få knuste isterninger, som er perfekt kompagnon til en sommerdrink. De færreste råder over en fryser, hvor der er plads til at lave isterninger til en hel aften med masser af drikkevarer. De flestes frysere er tit propfyldte og derfor er det nemt og smart, at man kan købe sig fra isterningerne. Du kan selv hente dem i Århus eller I København eller få dem leveret til festen. Hvis du får dem leveret, kan du nå at færdiggøre de sidste detaljer til festen, før den går i gang.

Underholdning og aktiviteter

En fest behøver underholdning. Uanset om du arrangerer en quiz, ballondans eller ølbowling, vil det ryste gæsterne sammen. Så snart gæsterne har sat sig til bords, har nogen det med at sidde og hænge der resten af festen. Men ved at inkorporere noget underholdning og nogle aktiviteter, sørger du for at få folk op af stolene. På den måde kan folk komme tættere på hinanden, uanset om du holder firmafest, rund fødselsdag eller konfirmation. En alternativ ide til underholdning er at få coctailcatering til festen. Med besøg af nogle af Danmarks bedste bartendere, kan dig og dine gæster underholdes i flere timer. I kan blive forkælet med lækre drinks, men måske også selv prøve kræfter bag baren. I kan selv mixe en drinks, der summer af alt det, som I elsker. Hvis der kommer bartendere til festen, kan dine gæster blive udfordret og måske prøve drinks, som de endnu ikke har smagt. Det er også en måde hvorpå, dine gæster kan smæske dig i drinks, der er lidt bedre end de mere almindelige drinks som rom og cola og vodka juice. Det er drinks, som vi alle har smagt, alle kender til og alle kan lide. Alligevel er det sjovere og udfordrende, hvis gæsterne kan få lov til at prøve noget, som de endnu ikke har smagt. Og endnu mere sjovt, hvis de selv står for at mixe drinken.

3 tips til at arrangere den bedste fest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *