Sponsoreret

Nye tal fra Danmarks Statistik antyder, at danske mænd har lettere ved at finde en partner end kvinder. I hvert fald har mændene væsentlig flere at vælge imellem, da der er markant flere enlige kvinder end mænd på landsplan.

Noget kunne godt tyde på, at dating sider er det rene ta’ selv bord for danske mænd. I hvert fald afslører nye tal fra Danmarks Statistik, at der er markant flere enlige kvinder end mænd.

Ifølge tallene var der i begyndelsen af indeværende år 691.059 enlige kvinder på landsplan, mens antallet af enlige mænd blot var 527.750. Det betyder altså, at der var hele 163.309 flere enlige kvinder end mænd.

Single og enlig er dog ikke det samme

Bare fordi man er registreret som enlig i Danmarks Statistiks seneste undersøgelse, er dette ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis er single.

Dette skyldes, at Danmarks Statistik anser alle dem, der ikke bor sammen med deres kæreste, eller som ikke lever i et registreret partnerskab, som værende enlige.

Antallet af registrerede enlige er derfor højere end antallet af singler i Danmark. Dog gælder dette for begge køn, hvorfor det er en fair antagelse at tro, at der må være væsentlig flere singlekvinder end mænd.

Kvinderne hænger lidt i bremsen

Hos Danmarks største onlineportal med tips og tricks til dating, findenkaereste.dk, følger man opmærksomt med i diverse statistikker og undersøgelser, der relaterer sig til dating, partnerskaber og singlelivet.

Danmarks Statistiks nyligt afsluttede undersøgelse er derfor heller ikke gået findenkaereste.dk’s næse forbi. Undersøgelsen er nemlig blevet fulgt nøje med stor interesse.

”Danmarks Statistiks undersøgelse mere end antyder, at danske kvinder generelt set må have sværere ved at finde en partner end danske mænd, da der ganske enkelt er væsentlig flere singlekvinder end mænd. Noget tyder dog på, at kvinderne endnu ikke føler presset, da de stadigvæk er ret tilbageholdende på eksempelvis dating-apps sammenlignet med mænd,” forklarer Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af findenkaereste.dk. Han fortsætter endvidere:

”For nyligt offentliggjorde eksempelvis Businessofapps.com et stort Tinder-studie, der afslører, at kvinder er mere kræsne end mænd. Eksempelvis liker 91 % kvinder kun profiler, de er tiltrukket af, mens dette blot er et krav for 72 % af mændene.”

Flere lignende studier indikerer yderligere, at mænd liker væsentlig flere profiler end kvinder, og det – at like profiler – er åbenbart ikke det eneste sted, hvor kvinderne er lidt mere tilbageholdende end mændene.

”Derudover peger Businessofapps.com’s studie på, at kvinder er væsentligt mere kostbare og ordknappe end mænd, når de jagter en mage digitalt. En gennemsnitlig Tinder-besked fra en kvinde er nemlig, ifølge studiet, blot 12 tegn, mens den gennemsnitlige besked fra en mand er 122 tegn,” afslutter Jesper Nørskov Jensen.   

Danske mænd kan vælge og vrage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *