Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Et hjem er ikke fuldendt, hvis ikke den rette belysning er til stede. Belysning har en indflydelse på rummenes atmosfære, samtidig med det er med til at skabe et særligt udtryk. I valget af lamper til boligen er der derfor flere forskellige aspekter, der er vigtige at overveje. Men hvordan ved du, hvor mange lamper boligen skal indeholde? Og hvor de enkelte lamper skal placeres? Det kan du læse meget mere om her på siden, således du bliver knivskarp i at skabe den rette belysning i dit hjem.

Soveværelset – til afslapning og søvn

Soveværelset er det rum, som du skal slappe af og få din søvn i. Derfor er det vigtigt, at belysningen både er hyggelig, dæmpet, rar og varm. Her er det oplagt at vælge lamper med indbygget dæmper, sådan du selv kan bestemme lysniveauet efter behov.

Det er samtidig en god idé at have belysning til forskellige formål. Hav en lampe stående på natbordet eller hængende over sengen, som du nemt kan tænde og slukke om morgenen og lige inden sengetid. Hav ligeledes en loftlampe med god belysning, så du får rummet godt oplyst. Dette er f.eks. nødvendigt, når du skal skifte sengetøj og finde det rette tøj i klædeskabet.

Køkkenet – funktionelt lys på arbejdspladsen

Et køkken kan faktisk sammenlignes med en arbejdsplads. Når du er i køkkenet, skal du nemlig udføre et arbejde – hvad end det er tilberedelse af mad, smøring af madpakker eller opvask. Derfor skal du have funktionel belysning i tankerne og gerne så meget belysning som overhovedet muligt.

Det er lige meget, hvorvidt du vælger varmt eller koldt lys i køkkenet. Begge lysformer gør det muligt for dig at se, hvad du foretager dig. Dog giver køligt lys dig de bedste forudsætninger, og du kan derfor med fordel vælge denne lystype. De vigtigste steder at placere lamper i køkkenet er over komfuret og køkkenbordet, da det netop er her, du udfører det meste arbejde.

Stuen – en blanding af funktion og hygge

Stuen er for mange et hjerterum i boligen, hvor mange forskellige aktiviteter foregår. Derfor skal du med valg af lamper også gøre det muligt at indstille belysningen efter behov. Skab hyggekroge med varme belysninger og frithængende eller stående lamper. Skab funktionelt lys med en loftlampe, der virkelig gør det muligt at få god belysning i rummet.

Sørg for ikke at placere lamper med skarpe pærer tæt på stuens tv. Herved vil lampens lys blot give genskin i skærmen, hvilket betyder, at du bliver blændet og ikke kan se skærmens indhold.

Badeværelse – spots og lamper i front

Slutteligt er badeværelset et rum, hvor du igen har brug for flere forskellige typer af lamper. Spots i loftet er et oplagt valg, der oplyser rummet på fantastisk vis. Dog er det også en fordel at tilføje lamper med lys i fronten af dit ansigt. På denne måde får du god belysning, når du gør dig klar foran spejlet eller lægger makeup. Især diffust lys, som gemmes bag en opal flade, er effektiv, da det vil give dejlige, bløde skygger.

Sådan skaber du den rette belysning i hjemmet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *