Der er opstået en debat nu om dage, som handler i stor grad, om hvorvidt man skal vaccinere sine børn. Der er nogle, der er for, som mener, at det er vigtigt for at beskytte sig selv og andre for sygdomme og der er nogle, der er imod, som mener, at vacciner ikke er nødvendige og at de kan give autisme. Mange af argumenterne, både for og imod, kan lyde overbevisende. Her opstilles derfor nogle vigtige pointer, i forhold til hvorfor det er vigtigt for både dine børn og alle andre, at man vaccineres.

Hvad er vaccinationer?

Overordnet set er en vaccine en mikroorganisme, som kan være en bakterie eller en virus, der enten er svækket eller død. Denne gives så i en sprøjte. Så kan det være, at du tænker, at det lyder farligt og dumt, men det er det faktisk ikke. Virussen eller bakterien bliver givet i en så lille dosis, at kroppens immunforsvar sagtens kan bekæmpe den. Dette gøres for at kroppen kan genkende den pågældende virus eller bakterie, hvis man kommer i kontakt med denne, og på den måde er kroppen klar til at bekæmpe virussen. Man anses derfor for at være immun, da kroppen har dannet de rette antistoffer, på grund af den lille dosis man har modtaget i form af en vaccine. MFR-vaccinen er en af de mest almindelige vacciner, som små børn skal have. Det er vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Frygt og bekymringer

Der er selvfølgelig en masse bekymringer koblet med at lade sit barn blive vaccineret. Man vil jo sine børn det bedste, og det kan derfor være skræmmende at skulle vaccinere dem. Specielt når der bliver sået tvivl om vaccinationer og hvilke bivirkninger der kan være knyttet til disse. En af disse årsager til tvivl er, at der i 1998 blevet lavet en undersøgelse af Andrew Wakefield, der konkluderede en mulig forbindelse mellem MFR-vaccinen og autisme. Altså at en af bivirkningerne kunne være autisme. Hertil er det dog vigtigt at huske på, at adskillelige undersøgelser efterfølgende har modbevist dette, og at der ikke er noget hold i påstanden om en sammenhæng mellem autisme og vaccinationer. Da forældre oplever en bekymring, er det klart at de undersøger sagen, men hvis de går ind på de forkerte sider på de sociale medier, kan de hurtigt blive overbevist om, at det er bedst ikke at lade sine børn vaccinere. Men dette er en kæmpe fejl.

Hvorfor det er vigtigt

Vacciner har bekæmpet nogle af de værste sygdomme på verdensplan, og de fortsatte vaccinationer sørger for, at disse sygdomme ikke kommer igen. Derudover er der stadig sygdomme i andre lande, som ikke er bekæmpet i ligeså stor grad som her i Danmark. Det vil sige hvis du har taget dine vandrestøvler på, og er rejst ud på eventyr uden at være vaccineret, kan du altså blive smittet med alvorlige sygdomme. Vi er i vores samfund blevet vant til at sygdomme som difteri og polio ikke rigtig er til stede mere, men dette er altså ikke tilfældet i andre lande. Så der er en stor risiko for at blive smittet og hive sygdomme med hjem fra udlandet, hvis ikke man er vaccineret. Der er selvfølgelig en risiko for bivirkninger når man bliver vaccineret, men chancen for det er så lille, og den gavnlige og beskyttende effekt vaccinerne har, overstiger de bivirkninger der eventuelt kan opstå. Derfor er det stadig sindssygt vigtigt at vaccinere, da det har en betydning for os alle sammen.

Stop med at opfinde din egen videnskab – vaccinér dine børn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *