Tekst til 50-års fødselsdagkort: Hvad skal man skrive til fødselaren?

Det kan være svært at finde på den helt rigtige tekst, når man skal til at skrive en tekst til et 50-års fødselsdagskort. Der er noget helt specielt ved at runde de 50, hvorfor kortet selvfølgelig også skal spille. Men hvordan du finder på den helt rigtige tekst – det hjælper vi dig med her. Vi vil komme med nogle eksempler til, hvad du kan skrive i kortet, og give dig et par gode råd til, hvordan du bedst skriver en tekst til et 50-års fødselsdagskort.

tekst til 50 års fødselsdagskort

Skal et 50-års fødselsdagskort skrives sjovt, formelt eller…?

Der er mange muligheder for, hvordan du bedst kan skrive en god tekst til et 50-års fødselsdagskort. Du kan nemlig både skrive det formelt, sjovt, romantisk etc. Men du kan også sagtens lave en blanding af genrene. Hvordan, kortet skrives handler meget om, hvilken type person du selv er, men også hvilken person fødselaren er.

Vi har inddelt genrene i nogle kategorier, hvor vi til hver vil komme med en idé eller to til at komme godt i mål med teksten til et 50-års fødselsdagskort:

  • Det sjove
  • Det formelle
  • Det romantiske
  • Det personlige.

Det muligt at mikse nogle af kategorierne, så du eksempelvis starter med en sjov punchline, hvor du derefter kan gå videre til det formelle.

Tekst til det sjove 50-års fødselsdagskort

Er fødselaren en festlig sag, der har højt humør og sagtens kan tåle lidt drillerier, så start endelig kortet med en sjov punchline. Du kan eventuelt afprøve dine jokes på familien for at være sikker på, at det ikke kun er dig, som synes, at det er vældigt festligt.

Det sjove fødselsdagskort kan eksempelvis være, når man laver sjov med alderen. Mange, der runder de 50, kender følelsen af, at man er midt i en lille krise, hvorfor et muntert kort kan opløfte stemningen lidt. Det vigtigste er, at man ikke joker hele vejen igennem, men gør det moderat. Et eksempel kan være:

Kære…

Husk på, at du ikke er 50 år gammel, du er blot 40 plus moms.

Et andet eksempel på en munter punchline kan være:

Kære…

Du ved, du er ved at blive gammel, når vi betaler mere for lysene i kagen end for selve kagen.

Efter punchlinen kan man gå over i noget meget formelt, som en traditionel fødselsdagshilsen.

Det formelle 50-års fødselsdagskort

Er du ikke meget for at rode dig ud i en sjov punchline, eller har du brug for lidt inspiration til den formelle del, så kommer vi her med et eksempel til, hvad teksten til et 50-års fødselsdagskort kan være:

Kære…

Et hjerteligt tillykke med din runde fødselsdag. Vi håber, du får en dejlig dag sammen med venner og familie.

Husk på, at 50 år er ingen alder.

Kærligst

Det romantiske 50-års fødselsdagskort

Det romantiske 50-års fødselsdagskort bliver ofte skrevet af ens nærmeste. Det kan være ens kone eller mand – men det kan også sagtens være ens børn, der er afsender på sådan et kort. I det romantiske kort vælger man oftest at skrive lidt om fødselarens personlighed:

Kære

Du er der altid for mig, hvilket jeg i dag vil vise min taknemlighed for. Stort tillykke med fødselsdagen, skat.

Jeg elsker dig.

Kærligst

Det personlige 50-års fødselsdagskort

Hvis du selv går meget op i litteraturen eller fødselaren gør, så kan du starte med en lille strofe eller vers fra et digt, som måske minder dig om fødselaren, eller som kommer ind på, hvordan man aldres. Der er mange muligheder, og et digt – trods det er skrevet af andre – giver kortet personlighed.

Du kan enten indlede med et lille vers, eller du kan skrive det på den vestre side af kortet. Du kan vælge forfattere som; H.C. Andersen, Blicher, Naja Marie Aidt eller Emil Aarestrup – eller måske fødselarens yndlingsdigter.

Skriv altid kortets tekst i hånden

Et kort bliver altid bedre, når man kan se, at der er blevet brugt tid på at skrive det. Fat derfor om kuglepennen og øv dig i at skrive pænt og læseligt på kortet. Det kan være en meget fornuftig idé at skrive en lille kladde på noget andet papir først, hvis du på forhånd ved, at din håndskrift lige skal finjusteres lidt. Så reducerer du også risikoen for at skrive forkert på kortet.

Et håndskrevet godt giver en vis form af oprigtighed og personlighed, som er to af de vigtigste elementer i et fødselsdagskort. Et kort handler jo om at vise en værdsættelse for eksempelvis fødselaren, hvilket naturligvis skal være oprigtigt.

Læs også: den store guide til de gode boligprogrammer i TV her.

Tekst til 50 års fødselsdagskort
Tagget på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *