Tiden kommer til alle. Nu har du boet hjemme i mors skørter og fars beskyttende arme i mange år. Nok til at nu er du klar til at drage ud og bo for dig selv. Der kan dog være mange ting, man skal have styr på, når man flytter hjemmefra. Så læs med her og få nogle gode råd til, hvad du skal huske på, når den store dag endelig kommer.
Adresse, læge og alt det med småt
Du skal melde din flytning til Folkeregisteret når du flytter. Dette skal du gøre senest 5 dage efter at du er flyttet. Det kan du gøre ved at logge på digitalt på den hjemmeside for den kommune du flytter til, eller ved at logge på borger.dk med dit NemID. Derudover er det gratis at skifte læge i forbindelse med en flytning. Du skal vælge en læge der bor max 15 km væk fra din adresse. Dette kan gøres samtidig med at du melder din flytning. Når du er i gang med dette, kan du se en oversigt over de læger du kan vælge.
Husk at lægge budget
Det er ikke billigt at flytte hjemmefra og det er heller ikke billigt at skulle tage sig af sig selv. Man kan blive overrasket over hvor meget det koster at bo ude, hvor mange ting man lige pludselig står for at købe og hvor dyrt det egentlig er at købe mad. Derfor er det vigtigt at være forberedt, så det ikke kommer som et chok for dig og på den måde vælter din økonomi. Læg et dækkende budget for dine udgifter og indtægter, så har du overblik over hvad der skal betales og hvor meget du har til rådighed.
Ting til hjemmet
Det kan være svært at holde styr på alt hvad man skal bruge, specielt hvis man ikke har samlet ting ind løbende. De næste tre afsnit vil give gode forslag til hvad det vigtigste er, når du står og skal vælge ting.
Det er vigtigt at have ting til at gøre hjemmet rent. Dette vil du nemlig komme til at opleve, at støvet og skidtet fjerner sig ikke af sig selv. Så her er det en fordel at kigge efter den bedste støvsuger i test. Det er nemlig noget, du kommer til at bruge meget og hvis du køber en ordentlig en fra starten af, slipper du for at skulle ud og købe nye støvsugere hele tiden. Derudover er det vigtigt med en moppe og en spand, så du også kan vaske gulvet. Skaf en støvekost, så du kan nå spindelvævet i hjørnerne.
Ting til køkkenet
Det er vigtigt at have gryder og pander. Derudover er det også brugbart at have forskellige spækbræt sådan så man kan bruge nogle ting kød og andre til grøntsager. Bestik er også essentielt, og en god ting man altid mangler, er grillbestik. Du skal også have skåle, tallerkner, glas og kopper. Det er en fordel både at skaffe store og små tallerkner, så man har noget at vælge imellem.
Ting til badeværelset
Det er vigtigt at skaffe sig en toiletbørste og en toiletspand til badeværelset. Dette gælder også drengene! Der er en tendens til at drenge ikke køber sig en toiletspand, hvilket ikke er særlig optimalt hvis man har piger på besøg eller hvis bruger vatpinde og lignende. Det gør det meget nemmere at have en toiletspand. Altid hav noget toilet rens ved siden af toilettet, på denne måde kan du hurtigt give toilettet en tur, hvis der er behov for det. Så undgår du også mærker i kummen.
Derudover hvis du har plads og mulighed for det, kan det være en kæmpe fordel at installere en vaskemaskine og en tørretumbler. Undersøg markedet og find den bedste vaskemaskine og den bedste tørretumbler i test. På den måde ved du at det virker og er sikret nogle gode produkter. At have en vaskemaskine og tørretumbler, vil spare dig mange ture frem og tilbage med Ikea-posen og vil være billigere end at tage på vaskeri.